Ny side

Det nederste niveau i strukturen er ikke en mappe, men en side. På dette website er første, andet og tredje klik en mappe og fjerde klik en side. Laver man flere sider i mapperne i de øverste niveauer, vil kun startsiden (siden der er markeret med et lille hus) være synlig i venstremenuen på hjemmesiden.

For at indsætte en ny side skal du klikke på værktøjet Ny side.

Sidens navn skal skrives under Titel og må gerne indeholde store bogstaver, mellemrum og æ, ø og å. Klik derefter på Forslag for at få Adresse-navn, som er uden store bogstaver, mellemrum samt æ, ø og å.

Feltet Beskrivelse må ikke være tomt. Du kan enten skrive en lille note til dig selv eller nøjes med et mellemrumstegn.

Klik på Opret og siden er nu klar til at komme indhold i.

Siden er endnu ikke synlig på websitet, og sidens navn er derfor grå. For at gøre siden synlig på websitet, skal du aktivere den ved at klikke på Aktivér (den grønne play knap).

Du kan godt lægge indhold ind på siden, uden at den er aktiveret.

Nu er siden synlig på websitet. Sidens navn står med fed tekst, og aktivér-knappen er ændret til en sort stopknap.

For at deaktivere siden, så den ikke længere er synlig på hjemmesiden, skal du klikke på den sorte stopknap.